Spring til hovedindhold
← Alle historier

Kristoffer og højskolevennerne bruger Oase Plenum.

Kristoffer i haven på Ry Højskole med skolens hovedbygning i baggrunden

Mellem vennegruppens aktiviteter lever fællesskabet på Oase. Her diskuterer de dart, politik, fodbold, cykling og quiz i hver sin oase, og der bliver sendt billeder og links frem og tilbage.

Før det var de på den amerikanske platform Slack. Det fungerede, bortset fra én ting.

“Det eneste der rent praktisk irriterede os ved Slack var, at historikken kun gik tre måneder tilbage medmindre man betalte,” siger Kristoffer.

For en gruppe, der har kendt hinanden i 30 år, er tre måneder ikke meget. På Slacks gratis version kunne de ikke længere se samtaler, der var ældre end det.

Slack løste et problem, de havde haft før.

“På Facebook og mail var det irriterende at diverse emner blev blandet sammen i en stor pærevælling,” siger han.

Men samtidig kostede Slack dem hukommelsen. Og derudover ville de alle egentlig gerne finde et dansk alternativ.

“Det der fik os til at flytte over på Oase var bevægelsen væk fra Big Tech og det øgede fokus på privatliv,” siger Kristoffer.

Han hørte om Oase gennem en kollega. Han skrev med Anders fra Oase og fortalte, hvad han manglede: at kunne oprette forskellige emnetråde for den samme gruppe mennesker. Anders fortalte, at det var de ved at udvikle. Da Oase Plenum var klar, spurgte Kristoffer de andre, om de var friske på at teste det af.

De kiggede ikke på andre løsninger. Valget faldt på Oase, “fordi det er dansk, og først og fremmest fordi der værnes om privatliv.”

Kristoffer var ikke i tvivl om at skifte, men han var lidt bekymret for én ting:

“Jeg var måske lidt bekymret for, om Oase kørte lige så glat som Slack, men det gør det jo.”

Resten af gruppen skulle ikke overtales.

“Jeg spurgte bare og folk var med,” siger han.

I juni 2026 flyttede de over, og efter en lille uges tid var alle syv inde. Opstarten gav kun lidt bøvl med småting: at sikre sig, at en ny oase kom ind under gruppens fælles samlingssted, og at finde ud af, hvordan man laver emojis på en pc.

I dag har højskolevennerne cirka 25 oaser, og alle skriver på lige fod. Kristoffer savner dog stadig et par ting. Han vil gerne kunne tagge en bestemt person, der skal se noget. Her er det også fedt at kunne skrive direkte til udviklerne bag Oase med feedback, og have følelsen af at blive hørt.

Og hvad så, når den gratis prøveperiode udløber? Er vennerne klar på at betale for Oase Plenum?

“Ja. Det der gør os villige til at betale for Oase, når det kommer, er privatlivet, men også at vi bevarer hele vores historik,” siger Kristoffer. “Så hellere betale for en dansk platform som Oase end amerikanske Slack og så endda få privatliv med i købet.”

Vil I også have et roligt sted til jeres fællesskab?

Opret en oase