Udgivet 17. august 2026
Mød Anders fra Augustenborg Roklub
Anders er uddannet biologilærer og elsker den særlige kombination af natur, fællesskab og god motion, som de ugentlige roture med de andre byder på.
Og så er han drivkraften bag, at morgenroerne i dag bruger Oase til alt det praktiske kommunikation.
Før Oase kørte de koordinering og kommunikationen over SMS. Morgenroernes tovholder stod for den, og han havde sat regler op: man meldte ind aftenen før, om man kom, så ingen mødte forgæves op klokken ni.
“Det fungerede nogenlunde,” husker Anders.
Så meldte tovholderen fra. Der var andet at se til og tiden var ikke længere til tovholder-rollen for morgenroerne. Han spurgte gruppen, om der var én, der ville overtage.
“Så sagde jeg: Jeg kan godt overtage det, men det er på betingelse af, at vi gør det på den her måde.”
Måden var Oase. Anders kendte til platformen og var sikker på, at Oase var lige netop dét digitale rum, som det lille fællesskab havde brug for.
“Det er uden reklamer. Du får ikke reklamer fra støvler, medicin og Fanden og hans pumpestok. Det er ren kommunikation, og det er ren fællesskab. Når vi mødes virtuelt i Oase og i virkeligheden.”
Han lægger ikke skjul på, at det var en beslutning og ikke en afstemning.
“Jeg lavede lynhurtigt en oase og introducerede den til et par stykker. De var med og kunne se, at det fungerede. Og så har det sådan set ikke været til diskussion siden.”
Anders fortæller, at fraværet af de få ikke har været en hæmsko for at bruge af Oase. Dem, som ikke er på Oase, får bare alt den information, de skal vide, af den gamle ubesejrede vej: den analoge samtale.
“Så fortæller vi jo lige dem, hvis der er et eller andet, som vi har skrevet om i oasen. Det er stadig den fysiske samtale, der bærer det meste af vores kommunikation, Oase giver os bare muligheden for også at kunne koordinere nogle ting online og holde kontakten i de perioder, hvor vejret måske ikke lige er til en rotur.”
Siden har ingen foreslået at gå tilbage til SMS’erne.
Anders er en flittig Oase-bruger og har oprettet flere oaser i alle mulige sammenhænge. Nogle lever videre. Andre er gået i sig selv igen. Han har selv en forklaring på, hvorfor morgenroholdets oase blev en af dem, der har holdt ved.
“For mig har det været nemmere at få det til at fungere i mindre grupper. Og grupper, hvor der i forvejen var et godt socialt netværk, eller nogle gode sociale relationer, hvor man regelmæssigt mødes fysisk sammen.”
Vil I også have et roligt sted til jeres fællesskab?
Opret en oase